Kvalitet fra Snaptun

Regnbueørreder (Oncorhynchus mykiss) er i deres helt rette element i danske farvande. Parametre som vandets indhold af salt, temperatur og god vandkvalitet ligger tæt på ørredernes optimale behov. Ørreder produceret hos Snaptun Fisk Export A/S er af meget høj kvalitet. Gennem højteknologisk sammensat foder opnår vores ørreder en naturlig rød farve og er efterspurgt overalt i verden. Ørrederne opnår et fedtindhold på ca. 7-12% og et højt niveau af Omega 3 fedtsyrer, hvilket gør dem til et meget sundt måltid.
Den høje kvalitet er resultatet af mange års oparbejdet knowhow og avlsarbejde fra ørredernes ægstadie til de forlader fabrikken i Snaptun. Når ørrederne er i deres ideelle størrelser, bliver de hentet ind på fabrikken. Her bliver de slagtet og sorteret i forskellige størrelser og kvaliteter. Den mørkerøde rogn, som er en specialitet især i Japan, bliver sorteret i op til 9 forskellige kvaliteter. Produktionen foregår efter standarder som HACCP og IFS, som sikre de allerhøjeste hygiejneforhold på fabrikken i Snaptun.

 kontrol.jpg msc asc ifs